lørdag den 18. maj 2013

Sommer og sygdom

Viktor ligger lige pt vandret, med opkast og myllerbæ (og jeg har derfor allerede skiftet noget der ligner 30(!) lortebleer idag). Så istedet for at se min lille bandit fise rundt i Haunstrup dyrepark, som planen oprindeligt var, må jeg bruge min fantasi, og forestille mig hvor lækker han vil se ud i disse 2 sæt sommertøj. Er især vild med det første! 

 Hele baduljen er fra H&M 

Cardigan og Kasket fra H&M, Chinos shorts fra Pomp de Lux 

Men ak ja, selvom det ville se skønt ud, ved jeg jo godt, at der nok ikke går mere end 5 min før han render rundt kun i ble og body. Forhåbentlig beholder han bare hatten på! 

Og apropo hat - hvilken sommerhat har i købt til de små?
Og hvilke krav stiller i til sommerhatte? 

Kysset af asfalten


Hyyyl! Så fik Viktor sin første hudafskrabning. Faktisk taklede han hele situationen rimelig cool - det kan jeg så til gengæld afsløre, at hans mor ikke gjorde. Jeg havde nær brølet lige så højt som han! Men jeg kan vel lige så godt forberede mig på, at der kommer flere af den slags...

Overvejer PT om hjelm lavet af bobleplast kan fungere som alterantiv til solhat? ;) 

torsdag den 16. maj 2013

Hvis i kan bruge "plejer" til noget

Som jeg skrev tidligere, er et kapitel i Viktors og vores liv nu slut. og det betyder at et nyt må starte. For vores vedkommende ikke udelukkende et glædeligt ét. For som jeg tidligere har nævnt skal Viktor gennemgå flere operationer for hypospadi, som han har i svær grad. Nok er det slut med Herning sygehus, men vi starter forfra i Skejby.

En af de ting vi fik at vide sidst var, at Viktor skal testes for den kromosomfejl, der giver afvigelsen XXY. Dvs. Klinefeltersyndrom, hvor der findes et ekstra kvindeligt kønshormon hos drenge.

Og jeg er ret nervøs. Ikke fordi det vil påvirke ham at betydeligt at have fejlen, Viktor vil stadig være Viktor. Men det vil bl.a. betyde at han med stor sandsynlighed er steril, hvis han da har syndromet. Og det påvirker mig altså rigtig meget, selvom der går mange år, før det bliver aktuelt for Viktor.

Men så var det lægen i Herning sagde "Hvis i kan bruge 'plejer' til noget". 
For drenge, hvis testikler er faldet  ned, 'plejer' ikke at have Klinefelter syndrom. Og godt nok er det kun Viktors ene der er helt på plads, men den anden er faldet ned. Og så 'plejer' de ikke at have syndromet...


Jeg kan i hvert fald godt bruge 'plejer' til noget! 
Det giver mig lidt ro,  mens vi venter på næste kontroltid d. 29/5! 

Men krydser i ikke lige arme, ben og og tæer for ham alligevel? 

En stor dreng

Vovehals! 

Et kapitel i Viktors liv er nu overstået. I tirsdags blev han endelig afsluttet fra Neonatalambulatoriet i Herning. De er nu så tilfredse med ham, at de ikke ser nogen grund til at følge ham yderligere. Han følger sine egne kurver flot, med en vægt og længde der nu siger 9,3 kg og 78 cm. Motorisk er han også super dygtig. Fantastisk!

Vi kan selvfølgelig ikke sige os fri fra, at han senere i livet får nogle mén af sin tidlige fødsel, men som det ser ud lige nu, har han ingen. Udover at være en lille fis, selvfølgelig.

Men alligevel, selvom jeg er lykkelig for at han klarer sig så godt, kan jeg ikke lade være med at føle et lille stik af vemod over, at det nu, foreløbigt, er helt slut. Jeg føler lidt, at vi har sluppet et sikkerhedsnet, og nu er på egen hånd...

Og vemod over at sige "farvel". Selvom det var en forfærdelig tid de første 3 måneder af Viktors liv, har neonatalafdelingen jo trods alt været en stor del af vores liv, og vi skylder læger og sygeplejersker i Herning/Skejby den største tak, for at have reddet Viktors liv!

Og en stor tak til alle jer læsere, for at have støttet mig/os hele vejen igennem!  

tirsdag den 7. maj 2013

Cykelhjelm




I forlængelse af mit tidligere indlæg om valg af cykel og cykelstol, vil jeg også lave et indlæg om cykelhjelme. Det må man jo sige er et temmelig vigtigt emne i forbindelse med at cykle - personligt syntes jeg selv, at det var et ret svært valg at træffe. Faktisk havde vi allerede en cykelhjelm fra Katvig, men den var lidt for stor til Viktor og sad rigtig dårligt.

Jeg var altså mildest talt på herrens mark, da jeg skulle vælge hjelm, så endnu engang blev TÆNK's "Bedst i Test" min trofaste ven i nøden. Jeg valgte nemlig udfra deres test, som fortalte, at MET Buddy er den sikreste hjelm til de helt små.

Om hjelmen står bl.a.:
Hjelmen fra MET har insektnet i hullerne i fronten, som giver ventilation og hjælper med at holde insekter ude af hjelmen, når man cykler. Størrelsen på hjelmen kan let indstilles vha. en skrue i nakken og desuden er hjelmens indre beklædt med puder, som hjælper med at holde hovedet tørt og friskt og så er hjelmen flad bagpå, så barnet kan sidde behageligt i en cykelstol.

Allerhelst ville jeg jo gerne have haft en sort skaterhjelm til ham, fordi de ser smarte ud, men når det ikke kan lade sig gøre, synes jeg faktisk at denne fra MET er rigtig fin.  Jeg kan rigtig godt lide farvekombinationen. Og prisen er bestemt også fin!

Cykelpartner har rigtig mange fine cykelhjelme til alle aldre, også hvis man ikke lige er til dem fra MET. De har også mærker som Bell, Puky og Giro (til børn 0-5 år) - og altså også sorte skaterhjelme fra str 48. :)

Dette indlæg er sponsoreret, men et udtryk for min egen mening. 

mandag den 6. maj 2013

Sandkasseleg



Som sagt havde V også fået en sandkasse hjemme hos sin morfar og 'mormor', og den var helt klart et kæmpe hit! Også et hit hos hans mor, at der er en bænke, som hun kan sidde på! Er sikker på at han får mange sjove timer til at gå i den til sommer - og så er der en stor dejlig have, som jeg kan tage sol i imens ;)


søndag den 5. maj 2013

Cykeltid

Nu begynder man rigtig at kunne fornemme foråret (hvilket så absolut også var på tide!), og det betyder tid til at finde cyklerne frem. For mit vedkommende betød forårssolens stråler dog også lidt meget  dårlig samvittighed, for den der helt nye cykel jeg købte, kort tid før vi fik Viktor, stod (og står) stadig nede på mit gamle arbejde, hvor den vinteren over er blevet til en ugenkendelig bunke skrot... så altså, gode råd kunne godt gå hen og blive dyre.

Cykle ville jeg altså, så vi blev enige om, at købe nye cykler begge 2. Cyklerne er ikke noget vi skal bruge til meget andet end hyggeture, og med tanke på min sidste cykels skæbne, blev vi ret hurtigt enige om én ting - de skulle være billige! For mit vedkommende blev til denne Bellavista fra Bilka. Den er fin nok - man får hvad man betaler for, og ikke mere end det.


Hvad mere interessant er, var valget af cykelstol. Som sagt skal cyklen kun bruges til hyggeture, og derfor var det, for vores vedkommende, udelukket at kaste tusinde kroner efter en stol. Jeg søgte rundt efter erfaringer, tests mm og faldt over Coops Bilby cykelstol til 349, som tilmed var testvinder i TÆNK's test af stole i 2012. Herefter var valget nemt.


Bilby stolen har højt ryglæng, 5-punktsele og fodstøtter med remme, der alt sammen er med til at optimere comforten og sikkerheden for barnet. Umiddelbart var min første tanke, da jeg havde sat stolen på cyklen, at den virkede noget skramlet og jeg var heller ikke særlig vild med, at jeg kunne 'rykke' stolen lidt ud til siderne. Men jeg har erfaret at det åbenbart er sådan, stolene er, og den virker også rigtig sikker, når Viktor sidder i den.


Stolen er monteret i en base på cyklens stel. For at lette muligheden for at skifte stolen mellem min kærestes og min cykel, har vi valgt at købe 2 baser. En ekstra kan købes billigt her.


Som en sidste ting, vil jeg lige omtale det regnslag, vi har til stolen. Selvom solen forhåbentlig kommer til at skinne det meste af sommeren, er den danske sommer jo alligevel ikke kendt for at være særlig tør. Så der vil komme regn. Og fordi jeg selv synes det er ufatteligt træls, at sidde på et vådt cykelsæde, var regnslag til Viktors stol ligesom et must. Hvad der er særligt smart ved lige netop dette regnslag fra Cykelpartner er, at Viktor rent faktisk også kan sidde inde i det, når vi cykler, og derved forblive tør. Det er da virkelig smart, hvis man pludselig bliver overrasket af en regnbyge.

Dele af dette indlæg er sponsoreret, men stadig et udtryk for min egen mening. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...